YOGI DANS (til nymåne) UDE

Findes Yogi Dans?
Ja – det gør det hos Yogaline.
Yogi Dans er en unik kombination af somatisk mindfulness, Kundalini-yoga, TRE (Trauma Release Exercises) og dans. Det er en form for bevægelse, der både kan opleves som fri og intuitiv – og samtidig som noget, der opstår indefra, styret af kroppen, underbevidstheden og den naturlige tremor-respons, som kendes fra TRE.
Gennem en blid og kraftfuld sammensmeltning af
- yogaens stillinger og bevægelser
- åndedrætstræning
- TRE
- og dans
aktiveres kroppens nerve- og energibaner, så spændinger, følelser og gamle mønstre kan forløses – og erstattes af ny energi, balance og livsglæde.
Yogi Dans arbejder både med den bevidste og ubevidste del af hjernen og støtter tanker, følelser, hukommelse og kroppen fysisk. Musikken er nøje udvalgt og tilpasset chakraerne, og sessionen afrundes med dyb gong-afspænding.
Det er en fest at give slip og bygge sig selv op på ny – og det kræver hverken smidighed eller danseerfaring.
Yogi Dans ligger denne gang også ved nymåne, da det kan hjælpe til nye begyndelser og manifestation af intentioner.
Bemærk at vi denne gang danser ude og selvfølgelig slutter med gongafspænding.
Tilmelding til yogaline@hotmail.com. Prisen er inklusiv moms.