Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Fordybelse i psoasmusklen; en helt særlig muskel UDE

4. juni-09:30 - 12:30
Kr.625

Vil du med på opdagelse i din psoasmuskel? Med yogaøvelser der smidiggør, styrker, løsner og ryster.

Psoasmusklen bliver ofte kaldt “sjælemusklen”. Det er en dybtliggende muskel, som spiller en vigtig rolle i vores kropslige og følelsesmæssige balance, og som kan være tæt forbundet med spændinger i lænd, kæbe og nakke.

Når vi arbejder med psoas, kan vi støtte kroppen i at give slip på ophobet uro og spændinger. Øvelserne er særligt gavnlige, hvis du oplever stress, angst, posttraumatisk stress eller udfordringer i rygsøjlen.

Denne formiddag går vi nænsomt og i dybden med hofteområdet. Her kan kroppen få lov til at slippe det, den ikke længere har brug for. Du kan opleve, at hofterne føles mere åbne og levende bagefter – måske også lidt ømme, hvilket er en helt naturlig del af processen.

Vi afslutter med en lang, dyb gongafspænding, hvor lydene får lov til at arbejde gennem hele kroppen. Gongen kan have en beroligende effekt på nervesystemet, støtte kroppens indre balance og skabe ro i både tanker og følelser.

Jeg elsker at arbejde med psoasmusklen – i min oplevelse rummer den et stort potentiale for forvandling.

Vi er på det udendørs yogagulv, medmindre vejret ikke tillader det.

Tilmelding sker til: info@yogaline.dk. 

Prisen er inklusiv moms.

Detaljer

  • Dato: 4. juni
  • Tidspunkt:
    09:30 - 12:30
  • Pris: Kr.625

Sted

  • Yogaline
  • Eriksmindevej 11b
    Odder, 8300 Danmark